top of page

9 tips til god e-mail-marketing

E-mail-marketing er stadigvæk et relevant marketingsværktøj, det viser alle analyser.

De fleste virksomheder peger på e-mail-marketing, som værende dét værktøj, der gav den største return of investment indenfor deres samlede marketingsindsats.


Grunden til den høje ROI (return of investment) skyldes i høj grad, at e-mailen er en billig måde at nå ud til kunder på. Men på trods af e-mail-marketings tydelige relevans i dag, så er det altid muligt at blive endnu bedre til at konvertere på baggrund af e-mails.

I denne artikel lærer du de 9 bedste tips til at opnå succes med din e-mailmarketing.


De 9 bedste email-marketing tips!

Vi har nedskrevet de 9 tips på dansk under videoen, men hvis du ikke har tid til at læse dem, så kan du nøjes med at se Marketing 360s video herunder:

1. Lav targeted email-lists:

Det er ideelt at lave targeted lists, når du laver email-kampagner, så din organisation undgår en høj unsubscribe -og spamrate. Targeted lists - eller målrettede modtagerlister - består i dybest set i en segmentering af dine modtagere, så du f.eks. kun sender promo-emails omhandlende Sigurd Barrets Danmarkshistorie ud til børnefamilier og bedsteforældre, og at du kun sender promo-emails omhandlende Fifty Shades of Grey til et 18+-segment. Og måske Wagner til folk, der allerede har udvist en interesse for symfoni og klassisk musik.

2. Marketing automation:

Marketing automation bliver en smule mere kompliceret, men emailmarketingssystemer såsom Mailchimp har gjort det ganske overskueligt for den gængse bruger at anvende. Det kan f.eks. være, at du vil have et automatisk genereret fødselsdagshilsen, der går ud til de af dine subscribers, der har fødselsdag på den givne dag. Eller måske ønsker du at takke en kunde, der lige har købt en vare af dig.

Automation er et fremragende værktøj, fordi du kan planlægge fremad og kampagnerne på sin vis udspiller rollen på egen hånd.


3. Personliggør dine mails:

Dette punkt minder en smule om første punkt, targeted e-mail-lists. Under dette punkt handler det nemlig også om at målrette og personliggøre dine emails, så de fremstår så relevante som overhovedet muligt. E-mailmarketingssoftware, som f.eks. Mailchimp, kan automatisk tilføje modtagerens navn i dine e-mails, hvilket er medvirkende til at personliggøre dine emails. Det samme kan gøres med anden data som f.eks. alder og lign.


4. Design dine emails, så de fungerer på iOS og Android:

De fleste emailmarketingssoftware understøtter en "show as mobile"-funktion, der tillader dig at se en forhåndsvisning af din email, som den vil blive vist til smartphone-brugere. Det er ikke unormalt, at mobiltelefoner står for over 50% af dine læste mails, hvorfor et universelt fungerende design er alfa og omega.

5. Emnefeltet skal være 'catchy':

Sørg for at dit emnefelt er æggende, vækkende og dækkende. Dit emnefelt skal pirre modtagerens nysgerrighed og samtidig være dækkende for indholdet i selve nyhedsbrevet.

Undgå clickbait, men forsøg derimod at lave emnefelter, der beror på humor, ny viden og personliggørelse.


6. Timing:

Timingen af dine nyhedsbreve har stor betydning for din open-rate. Det er en generel tommelfingerregel, at tirsdag, onsdag og torsdag er de bedste dage at sende nyhedsbreve ud på, men det afhænger i sidste ende af jeres modtagergruppe. Hvis jeres organisation f.eks. udsender en ugentlig plan over jeres aktiviteter, så er det naturlivis meget rart, at nyhedsbrevet sendes ud mandag og ikke onsdag.

Vi, hos BARC Scandinavia, har bedst erfaring med at sende nyhedsbreve ud før kl.08:00. På den måde sikrer vi os, at de fleste af vores modtagere endnu ikke har givet sig i kast med arbejdsopgaver endnu, så de kan sætte tid af til at læse vores nyhedsbrev.


7. Adresse og "unsubscribe"-link

Det er vigtigt, at din organisations adresse fremgår et sted i din e-mail - almindeligvis er adressen at finde i et nyhedsbrevs footer. Desuden skal dine emails også have et unsubscribe-link, så dine modtager til hver en tid kan afmelde sig dit nyhedsbrev.

Dette punkt er et juridisk hensyn og derfor ikke valgfrit.


8. Test, test, test!:

Sørg for at teste dit nyhedsbrev, før du sender det afsted. Mange af de forskellige emailmarketingssoftware har denne funktion implementeret i deres system, så du kan sende test-mails ud, før du udsender den endelige e-mail.

Brug kollegaer, venner eller andet til gennemlæsning, og sørg på den måde for, at du ikke udsender mails med fejl i. Grammatisk sjusk får din e-mail til at fremstå uprofessionelt - uanset hvor godt indholdet måtte være.


9. Analysér dine resultater:

Det er vigtigt, at I nærstuderer jeres resultater, så I, på et mættet datagrundlag, kan evaluere jeres indsats og eventuelt omlægge jeres strategi.

Det kunne f.eks. være, at I havde en høj unsubscribe-rate? I så fald ville det være fornuftigt at gå de otte foregående tips igennem og se, om I kan forbedre jer på nogle af de nævnte parametre. Måske mangler I at segmentere jeres subscribers? Måske skal I personliggøre jeres e-mails og sørge for at sende relevant indhold til de relevante modtagere? Eller måske sender I for mange e-mails?


God skrivelyst!

Comments


Ressourcer for medlemmer

bottom of page